#wwinsights

Tips til en velstimuleret hund

Hund beschäftigen

Vi har alle en tendens til at kede os, når vi sidder fast i den samme rutine dag ud og dag ind. Din hund kan have det på præcis samme måde, hvis du ikke passer på. Kedsomhed er ren stress for din firbenede ven. Især unge og energiske hunde lider under det, hvis de hverken bliver fysisk eller mentalt udfordret. Der er nogle tegn, der kan tyde på kedsomhed hos hunden:

- Konstant gøen

- Aggressivitet

- Lyst- og energiløshed

- Ødelæggelse af genstande

- Ekstrem gnaven/slikken af kropsdele (få afklaret med dyrlægen, om det har sygdomsrelaterede årsager)

Spørgsmålet om, hvilken beskæftigelse din pelsnæse har brug for, så kedsomhed ikke bliver en permanent tilstand, kan ikke besvares entydigt, da hver hund har forskellige behov, og her spiller hunderacen også en vigtig rolle. For eksempel har hyrdehunde brug for en rigtig opgave samt masser af træning, mens chihuahuaer nøjes med mindre action.

Det er dog altid en god idé at give hunden nok at lave, så den slipper for kedsomhed. Det betyder mange lange gåture og masser af leg og boltren. Den daglige gåtur bør være en selvfølge, og det ikke kun en halv time om dagen. Hunden vil snuse, løbe, opdage nye dufte og lege med artsfæller. Bagefter vil din hund med sikkerhed være for udmattet til at lave problemer for dig.

Hunden vil også gerne udfordres mentalt. En gåtur kan krydres lidt, for eksempel ved at du gemmer dig, og hunden skal finde dig. Eller du gemmer en foderpose med godbidder, som hunden skal finde og apportere. Også øvelser undervejs på gåturen udfordrer hunden: sit, dæk, bliv, stop osv.

Hvad enten det regner eller solen skinner, regner din hund med dig som træningspartner. I sommermånederne er det heller ikke noget problem, men om vinteren lokker bekvemmeligheden til at blive hjemme. På grå, regnfulde dage kommer indendørs aktiviteter derfor på tale. Legetøj, der er udviklet specielt til at få hunden til at tænke og bagefter også belønne den, holder din hund mentalt i gang. Det samme gør indlæring af nye tricks og det at skabe udfordringer.

Det gode ved det er: Når hunden bevæger sig mentalt og fysisk, må madmor eller husbond gøre det samme. På den måde har hundens beskæftigelse en positiv effekt for begge parter.

I den ånd ønsker William Walker-teamet dig og din hund et aktivt liv! Hvis også I har et nyttigt tip til en velstimuleret hund, så skriv det endelig gerne i kommentarerne, vi er spændte!

    Læs næste

    Interview mit Co-Gründer Alexander Vellguth zum Thema Design
    PHOTO OF THE MONTH Hund

    Oplev William Walkers produktverdener