Påskeharens værksted
Dybt inde i skoven, mellem høje træer med tætte grønne bladdragter, ligger et magisk sted. Indrammet af farverige blomster finder du her påskeharens landsby. Hvert år samles skovens dyr og hjælper påskeharen med at forberede påsken. Skjult under en stor, græsbevokset bakke gemmer påskeharens værksted sig. Her laves gaver, æg males, lækre chokoladekreationer designes, og selvfølgelig forberedes de mange påskeæggejagter i menneskenes haver. Overhovedet for påskeværkstedet er Papps, påskeharen. Han fordeler de mange opgaver og holder øje med sine flittige hjælpere. De kvikke hamstre står for påskeæggene, de pakker chokoladekuglerne ind i de mest farverige og funklende farver. De vedholdende spurve skal finde ud af, hvilke haver der overhovedet skal besøges. Adresserne markerer de derefter med knappenåle på et kæmpe landkort. Her kommer Stupps, den lille påskehare, og de andre unge harer ind i billedet. De bærer det store ansvar at sværme ud og gemme påskeæggene til æggejagten. Papps påskeharen ved én ting helt sikkert: kun sammen som et team, hånd i hånd, kan alt arbejdet til påsken lykkes. I påskeværkstedet er hver opgave umådeligt vigtig, og ingen af de flittige hjælpere er undværlige for Papps påskeharen.
Stupps, den lille påskehare, falder hele tiden på næsen
Ugerne gik, og alt så ud til at forløbe efter planen. Men så, på en egentlig så fredelig og solrig forårsmorgen, skete det. Påskeharens landsby blev ramt af en katastrofe: Stupps påskeharen faldt endnu en gang på næsen. Uheldigt havde han viklet sine poter ind i en krokus og var styrtet lige lang på skovbunden. Først så det hele ud til at være halvt så slemt, for alle vidste, at der gerne gik noget galt for Stupps den lille påskehare. Som regel rejste den muntre skolehare sig hurtigt op igen, lo ad sit uheld og fortsatte med sit arbejde. Men denne gang var alt anderledes. Stupps havde slået sig alvorligt. På sygebakken hos overbien fru dr. Brummer blev der under tårer diagnosticeret en brækket tå, og Stupps fik en tyk forbinding. Selv om den lille påskehare snart var i bedste humør igen, havde han alligevel mistet en del af sin fart. Da de flittige hjælpere i år betragtede det fyldte kort med knappenålene på, lod de hovederne hænge. Nu hvor Stupps ikke var fuldt indsatsdygtig, anede de ikke, hvordan de skulle nå at gemme alle påskeæggene og gaverne til tiden inden påsken.
At være modig betyder at bede om hjælp
Men Papps påskeharen gav aldrig op. En af hans bedste, modigste og mest dristige egenskaber var, at han aldrig skammede sig over at bede om hjælp og støtte. Derfor besluttede Papps sig for at henvende sig til Verdensforbedrernes Klub. Her var ikke kun samtlige påskeharer fra alle lande medlem, men også julemanden, Sankt Nikolaus og deres hjælpere. Ligeledes Valentin og hans Amor-engle og selvfølgelig tandfeen. I klubben mødte Papps åbne ører, og det var julemanden, der havde en løsning til at redde påsken. Han vidste, hvor svært det kunne være at komme i stress kort før en vigtig højtid, og for et par måneder siden havde han været i en meget lignende situation. Dengang var hans rensdyr blevet syge af corona, og i sidste øjeblik kunne internathundene William og co. indtage pladserne foran julemandens slæde og redde julen. Julemanden vidste, at hundes hjerte er helt særligt stort, og at de ikke ville tøve et sekund med også at hjælpe påskeharen på hans mission. Han skulle få ret: William, golden retrieveren, erklærede sig straks parat til at rejse til påskeharens landsby og overtage den tilskadekomne hare Stupps' opgaver. Præcis langfredag ankom William, og det dyriske påskeeventyr kunne begynde.
Gaver til påske
Helt tidligt påskemorgen var det stadig bælgmørkt udenfor, perler af frisk morgendug glitrede i måneskinnet på skovens blade. Det var tid til at begive sig ud på den store rejse. Påskeharen, hans hare-hjælpere, William og trukket af ham i en lille træslæde også Stupps, gav sig på vej for at gemme de mange påskeæg og gaver. Alle havde præcise anvisninger om, hvilke haver de skulle tage sig af. For William og Stupps gik det allerførst helt højt op nordpå til den danske grænse. Her mødte de den danske påskehare ved navn Påskehare. William, golden retrieveren, var helt begejstret for skønheden i landskabet i det høje nord af Tyskland - han nød at udforske verden langt væk fra Nordpolen. Han boede jo hos julemanden og var vant til et hvidt snelandskab.
I Williams hjemland
Efter at William og Stupps havde arbejdet sig længere og længere gennem de mange farverigt pyntede haver i det nordlige Tyskland og flittigt havde gemt æg, gik det for William til et helt særligt sted. Til Hamborg. Et sted, der ikke kun var hans hjem, men også vakte helt blandede følelser i ham. Her var han blevet født som en af 6 hvalpe og kort efter kommet til sin nye familie, som han havde elsket over alt på jorden. Men lige så lykkelig denne erindring gjorde ham, lige så meget gjorde det ondt også at tænke på hans menneske-familie. De havde efterladt ham på et internat og knust den lille Williams hjerte. Årene på internatet var hårde, men så havde julemanden adopteret ham og givet ham et hjem og en familie for altid. Det øjeblik havde forandret hans liv og lyste lige siden som en lykkebringer dybt inde i goldie-Williams indre. Han var stolt over at vende tilbage til dette sted som en sund, lykkelig hund med en skøn familie, med sin nye ven Stupps ved sin side. Også her uddelte vennerne flittigt påskeæggene til æggejagten.
Williams første påske
Efter al den ståhej var det endelig lykkedes! Alle påskeæg og gaver var fordelt, og kammeraterne begav sig igen på vej tilbage til påskeharens skovværksted. For dér måtte de nu selv nyde og fejre påsken til fulde. De spiste gærflettekrans, chokoladeæg, frisk frugt og påskebrød. William malede for første gang i sit liv udblæste æg i de smukkeste farver. Sikke en vellykket påske!
William, hunden med det store hjerte, og den modige påskehare Papps har bevist, hvor vigtigt det er at bede om hjælp og at yde hjælp. For kun når vi holder sammen, kan vi klare kriser og katastrofer og komme endnu stærkere ud af dem. Og af Stupps den lille påskehare har vi lært, at det er ok at falde en gang imellem, ikke at være perfekt, så længe vi rejser os igen og gør vores bedste.
William Walker-teamet ønsker jer en glædelig påske.
