God potepleje om vinteren er alfa og omega for din firbenede vens sundhed, men den bliver desværre ofte undervurderet af ejere. Sne og glatte veje med vejsalt, grus og lignende slider enormt på hundepoterne. Belastningen af hundepoter om vinteren er stor, og ru og hårde trædepuder er en risiko for betændelse og smerter. For hvor mennesket bærer tykke støvler, kan hunden kun stole på sin ejers omsorg. Hvordan du gør vinterturen så behagelig som muligt for din hund, finder du ud af her.
Tips til potepleje om vinteren - pas på vejsalt og lignende
1. Forebyg: Klip hundens potepels
At boltre sig, løbe, grave - det er noget, den firbenede har særligt meget sjov med i sneen. Men afslappede vinterture har også deres skyggesider: Gennem din kærestes bevægelse i sneen dannes der iskrystaller, som dog på grund af den tætte pels ikke længere kan falde af og fryser fast til ubehagelige isklumper. Især hunde med tæt mave- og potehår er udsat for dette. Som følge heraf forårsager disse isklumper naturligvis store smerter, når hunden træder. Hvis din hund altså pludselig lægger sig ned og forsøger at bide sneklumperne af selv, kan det være, at den har smerter. Det kan du forebygge ved forsigtigt at klippe de længere hår mellem tæerne og rundt om trædepuden væk inden turen. Så kan sneen ikke sætte sig fast så hurtigt, og din hund kan boltre sig ubekymret.
Kontroller din hunds poter løbende under turen. Finder du alligevel fastfrosne isklumper, bør du ikke trække dem ud med magt, men i stedet lægge hånden på dem et øjeblik for at smelte dem væk.
2. Beskyt: Potemassage med potebalsam til hunden
Sne og is, især vejsalt og grus, er en udfordring for din firbenede vens følsomme trædepuder. For at beskytte mod betændelse og smerter bør du smøre trædepuderne ind. Bedst egnet til dette er en speciel potebalsam. At smøre ind inden en tur beskytter din hund mod is og sne. Salven gør trædepuderne blødere og mere modstandsdygtige. Desuden kan salt, grus og sand samt sne og is dårligere sætte sig fast mellem tæerne. Efter turen bør du først vaske poterne med lunkent vand og fjerne resterne af grus og is. Sørg for, at vandet virkelig kun er lunkent. Derefter kan du forkæle din kæreste med en behagelig potemassage. Salven beroliger de belastede trædepuder, plejer dem og forsyner dem med fugt.
3. Hundesko til særligt følsomme poter
For at mindske ubehaget for din hund fra starten kan hundesko også være et godt alternativ. Dog er ikke alle hunde glade for fremmedlegemer på poterne, så du bør prøve på forhånd, om din kæreste kan klare hundesko. Det gør du nemt ved at give den børnesokker på og lade den gå rundt med dem hjemme. Hvis den trækker sokkerne af igen med det samme med tænderne, ville den sandsynligvis heller ikke acceptere hundeskoene - har den derimod ingen problemer med det, kunne hundesko være et godt valg.
4. Efterpleje: Husråd til pleje og rengøring af hundepoter
Efter turen bør man rengøre poterne med lunkent vand. Sådan kan vejsalt og is fjernes godt. Kontroller også mellemrummene mellem trædepuderne. Her gemmer der sig gerne et fremmedlegeme, som kan føre til smertefuld betændelse. Ved irritationer hjælper et potebad med kamille. Undlad shampoo eller andre skrappe vaskemidler til hunde. Stol på naturens kraft og vælg en potebalsam med 100 % naturlige ingredienser. Hudens naturlige fedtlag ødelægges ved brug af shampoo. Så mangler hunden den naturlige kuldebeskyttelse. Tag hellere håndklædet og gnub hunden ordentligt tør. Også børstning er vigtig om vinteren for at fjerne den gamle underuld. Disse døde hår varmer ikke længere kroppen og spærrer den nødvendige plads for ny pels at vokse i.
Hundepotens anatomi
Hundepoter sørger for, at hunden altid er godt til bens. Anatomisk minder de om vores hænder og fødder og er ligeså komplekst opbygget. De består af håndrod, mellemhånd og fem fingre med hver tre led. Forskellen til os mennesker ligger i bevægelsesmåden. Mens vi går på vores fodsåler, er hunde såkaldte tågængere. Det betyder: De går kun på tæerne, hvilket giver dem en enorm smidighed.
Den største del af poten udgøres af de tykt forhornede trædepuder, der beskytter poterne mod ru underlag, fremmedlegemer og vejrpåvirkninger. I trædepudehuden findes der foruden receptorer for temperaturer og vibrationer også en stor del af hundens svedkirtler. Disse kirtler producerer ikke kun sved, men også et særligt sekret, der gør poteoverfladen "griffig" og dermed giver hunden et bedre fodfæste. Under hornlaget og trædepudehuden findes der fedtpuder. De dæmper alle bevægelser og beskytter dermed knogler og led.
Hundepoten er som helhed meget bevægelig. Det skyldes især huden mellem tæerne, der løst forbinder de enkelte trædepuder med hinanden. At gå på ujævnt underlag er takket være denne forbindelse intet problem. Hertil bidrager også de hårde kløer af horn. Ligesom pigge under sportssko sørger de for et forbedret fodfæste. Til sidst vokser der også hår mellem trædepuderne på dyret, som især beskytter de følsomme mellemrum mellem trædepuderne.
Generelt om potepleje: Genkend allergier og klip kløer
Årsagsforskning: Drejer det sig måske om en allergi?
Ved potepleje handler det mindre om at give poten en udførlig mani- og pedicure med faste mellemrum, men snarere om regelmæssige kontroller og opmærksomhed. Hunde signalerer som regel meget tydeligt, når noget er galt med deres poter. Således gnaver eller slikker de udførligt på deres trædepuder. Er kun én pote berørt, drejer det sig som regel om indtrådte fremmedlegemer eller en hudirritation. Stærk kløe og hævede poter uden en klar årsag, som f.eks. vejsalt, peger tydeligt på et kronisk problem. Her kunne det dreje sig om allergier eller også parasitter.
Undersøg din hund for yderligere tegn på en allergisk reaktion og drøft din mistanke med dyrlægen.
Klip kløer på hunden - sådan gør du rigtigt!
I dag bevæger familiehunde sig især på tæppe, glatte fliser, højst på græsset i parken. Helt anderledes deres vildtlevende forfædre, der også i lang tid måtte forfølge deres bytte over ru, stenet underlag. Poter og kløer blev naturligvis belastet helt anderledes. Den poteskånende levevis fører til gengæld til, at kløerne ikke længere slides nok ned. De vokser videre og videre, og i værste fald rører de jorden ved hvert skridt. Følgen: Hele bevægelsesforløbet forskydes.
Vægten ved gang flytter sig fra forrest til bagest, og forbenene bevæger sig i en unaturlig vinkel. Denne kædereaktion kan føre til problematiske deformeringer i hele bevægeapparatet. Derudover kan for lange kløer også vokse ind. Derved kan hunden skade sig selv ved gang. Nogle dyr forsøger også at løse problemet på egen hånd, gnaver i kløerne og river hele kloen ud. Derfor er det vigtigt regelmæssigt at kontrollere klolængden og afkorte den ved behov. Dog er der en del at være opmærksom på. Hundekløer består ligesom vores fingernegle af horn. Anderledes end hos mennesker løber der nerver og blodkar i dem, som ikke må skades ved klipning af kløerne. Ved lyse kløer kan man godt se deres forløb, ved mørkere ikke. Man må derfor gå meget forsigtigt frem.
Til afkortning egner en almindelig neglefil sig ved kløer, der kun er lidt for lange. Ved større opgaver bør man gribe til en speciel klosaks. Den bør have en rund skæreflade og passe til hundepotens størrelse. Almindelige negleklippere til menneskenegle bør undgås. De har en glat skæreflade og ville ikke skære kloen, men klemme den.
Ved brug af klosaksen bør man sætte den vandret an og kun skære hårtynde skiver af. Sådan kan man godt se, om der stadig ligger nok horn mellem saks og blodkar. Skulle det alligevel ske, at man skader et blodkar, så tab ikke besindelsen. Kloskader bløder kraftigt, hvilket dog ikke siger noget om skadens omfang. I sådanne tilfælde bør man standse blødningen og desinficere kloen. Lukker såret sig hurtigt, bør man holde godt øje med kloen, så eventuelt opståede betændelser hurtigt opdages. Også her gælder: Ved alvorligere skader eller usikkerhed, opsøg dyrlægen. Ved den lejlighed kan han med det samme demonstrere, hvordan kløerne klippes rigtigt.
Hvordan plejer I jeres hunds poter om vinteren? Skriv gerne jeres tips og tricks til os i kommentarerne, vi glæder os!
