Velkommen til vores nye blogserie Friends of William #friendsofwilliam
Her præsenterer vi regelmæssigt spændende personligheder for jer, som følger os, begejstrer os og inspirerer os. Vi lægger ud med ingen ringere end Steffi Spielhaupter. Steffi er hestevidenskabsmand, coach for personlig udvikling med heste, mindfulness i hverdagen og kommunikation i teamet. Desuden er Steffi hundemor til vores William Walker Signature model Skye og har været med i William Walker-crewet helt fra begyndelsen. Skye (weimaraner-tæve) har været ved Steffis side siden afslutningen af kandidatstudiet i England og holder hende altid godt i syne, det forlyder at hun i virkeligheden er den egentlige chef.
Med Science for Soundness har hun gjort sin passion til sit erhverv ved at formidle grundlæggende værdier med sine dyr, som mennesker i alle aldre kan have varigt gavn af. Science for Soundness står frem for alt for hesteegnet hold og uddannelse, ro og autenticitet. Der tages altid hensyn til helhedsbilledet, rytteren/hesteejeren opfordres til at stille spørgsmål til sig selv, og der søges i fællesskab, med hesten i fokus, efter helhedsorienterede løsningstilgange.
William Walker: Steffi, du lever lidt som Pippi Langstrømpe, hvis hun var voksen, sammen med din bedre halvdel bor du på en stor bondegård og det endda med en halv zoologisk have - hvad siger dine forældre til det?
Jeg husker stadig det øjeblik, hvor jeg sagde: “Mor, far, jeg vil blive lidt længere i England og studere Equine Science her!” … 8 år senere kom jeg først tilbage til Tyskland. Hestevidenskab og ponygård lyder selvfølgelig ikke umiddelbart særlig jordnært. :) Jeg tror, mine forældre gerne havde ønsket sig et “sikkert” job til mig. Når man ikke har så meget med dyr at gøre, så virker det mærkeligt, at man kan tjene penge på sådan noget. Jeg tror faktisk ikke, at der i nutiden findes sådan et “sikkert” job, og er fast overbevist om, at man kan opnå alt, hvis man bare vil. Mine forældre har kendt mig, siden jeg begyndte at gå rundt på denne jord, og de ved, at jeg ikke lader mig spise af med smør på brødet. Når jeg vil opnå noget, så lykkes det også for mig. :) Det skyldes selvfølgelig også deres positive opdragelse og den utrættelige støtte. Den indledende skepsis forsvandt altså hurtigt. Selvfølgelig elsker de vores gamle mølle med alle dens byggepladser og dyriske beboere - der er altid noget at lave og takket være Skye og Gromit (weimaraner-han) også altid en ordentlig grund til at grine!
William Walker: Det med at grine tror vi straks på, din positive måde at være på smitter, og at du ikke lader dig spise af, det var os under alle omstændigheder klart :-). Nu er du altså “hestevidenskabsmand”, hvordan kommer man på at vælge sådan et særligt job, hvad gør det særligt for dig?
Hestevidenskabsmand - haha, ja. Først og fremmest er det min titel, takket være bachelor og kandidat. Det skulle jo også på en eller anden måde have været det værd sådan et studie! :)
Resten har faktisk udviklet sig ud af det. Min hovedbeskæftigelse er som coach, da jeg gerne vil hjælpe mennesker med at skabe en finere forbindelse til sig selv og til deres heste. Derved kan der med meget fingerspidsfornemmelse opstå et større gensidigt tillidsgrundlag, som styrker både menneske og hest positivt. Jeg har allerede så ofte observeret, at der alene derved opstår en tilvækst af ny selvtillid, og at en vis lethed sniger sig ind i hverdagen. Disse øjeblikke, hvor menneske og/eller hest gør noget, der for kort tid siden ikke engang var tænkeligt, hvor de vokser ud over sig selv, de gør det virkelig hver eneste gang til noget helt enestående.
William Walker: Hvad tror du mennesker kan lære af dyr, og hvad lægger du fokus på?
Dyr er utroligt ærlige og åbne væsener. Det er ligegyldigt for dem, om vi går i den nyeste mode eller bruger makeup, de ser direkte ind i os, bag alle facaderne. Især heste, men også hunde, kan derved være helt vidunderlige spejle, da de hele tiden giver os feedback. Gennem mine dyr må jeg i årevis igen og igen arbejde med mig selv, stille spørgsmål til mig selv og mine handlinger og lære at skelne mellem det, der virkelig er vigtigt.
Mit hovedfokus ligger derved siden et stykke tid på mindfulness og personlig udvikling med heste. Det er så vigtigt at opfatte de fine små signaler og reagere på dem i stedet for at ignorere dem og tvinge vores modpart ind i en handling. Når Skye eller Gromit er overvældede i en situation, så lærer de garanteret ikke at håndtere det bedre gennem pres. Men godbidder hjælper heller ikke altid med at gøre en situation behagelig. Tillid kan jeg ikke købe. Jeg må først erkende, at denne situation udgør et problem, og finde ud af, hvorfor det er sådan. Først derefter kan jeg positionere mig sådan, at jeg hjælper min hund ud af det.
Hos heste er det præcis det samme: hvis jeg ikke opfatter, at min hest ikke kan udføre en bestemt lektion (hvad enten det er af fysiske eller sjælelige grunde), så hjælper det bestemt ikke at give mit spørgsmål om denne lektion eftertryk med en ridepisk. Eller endnu værre: Jeg spørger slet ikke, men befaler direkte og lytter slet ikke først efter, hvad min hest har at sige. Her opstår der ofte såkaldte “problemheste”, som egentlig slet ikke er det. Det samme gælder selvfølgelig også for “problemhunde” - “problemejere” findes der mærkeligt nok aldrig.
I samværet oplever jeg også alt for ofte, hvordan vi er så omgivet af vores egne bekymringer og ønsker, at vi ofte næsten ikke længere kan opfatte vores modpart i en samtale. Det behøver ikke at være sådan, og det burde bestemt ikke være sådan. Det er op til os selv at ændre det! Desværre er det første skridt ofte det sværeste, hvorfor hestene her kan hjælpe rigtig fint. De dømmer ikke, men opfatter os, som vi er. Mennesker, der kommer til os, har ofte hæmninger over for deres medmennesker ved at udføre bestemte øvelser. Udskifter jeg disse mennesker med mine heste, er det hele pludselig slet ikke noget problem mere! :)
William Walker: Problemejere, fantastisk ord! Det du siger lyder helt indlysende og spændende, samtidig er det som du siger ofte sandsynligvis slet ikke så nemt at gå målrettet i gang her. Denne bevidste følelse af empati må være meget meningsfuld netop for mennesker i teams, ikke?
Helt bestemt! Teamwork skrives med stort netop hos flokdyr, da det sikrer deres overlevelse. Heste har en helt vidunderlig stille kommunikation, der giver mig næsten konstant feedback.
Når jeg arbejder med teams her på stedet inden for en workshop, så afslører hestene mig oftest meget hurtigt, hvem i teamet der er den dominante karakter, hvem der er mere tilbageholdende, og i hvem et sandt lederskabstalent slumrer indefra. Desuden hjælper hestene derved frem for alt også teammedlemmerne med at reflektere over sig selv og opfatte deres kolleger på en anden måde for en gangs skyld.
William Walker: Lige nu er det netop med tanke på CoVid19 virkelig svært at gennemføre denne type øvelser på stedet, hvordan håndterer du personligt denne svære situation?
Faktisk havde jeg allerede længe haft idéen om en online-workshop om emnet mindset. På grund af CoVid19 blev jeg blot tvunget til at tage mig mere tid til at færdiggøre den og udgive den. I løbet af påskeweekenden var der desuden den første online-hestemesse, hvor jeg var med som udstiller, og der er allerede flere online-workshops midt i tilblivelsesprocessen. Selvfølgelig kan sådan en online-workshop ikke erstatte den live workshop-situation, men det skal den heller slet ikke. Når jeg med online-workshoppen allerede har skabt en bevidsthed for en bestemt ting, så lader den sig så meget desto bedre uddybe i en live workshop her på stedet, så snart det igen er muligt. Jeg har nu også omstillet mine ydelser ved hesten til en online-ledsagelse. Det lyder først helt ulogisk, men gør det faktisk muligt for mig at hjælpe langt flere mennesker og deres heste til et bedre teamwork.
William Walker: Man mærker, smørret tilhører virkelig dig :-) Apropos succesfulde teams, du og Skye er jo nærmest en del af William Walker-teamet helt fra begyndelsen. Det er hver gang imponerende at se, hvor godt hun lytter til dig, hvordan gør du det?
Skye lytter til mig? :) For tiden holder hun hellere sin næse i musehuller, som selvfølgelig også dækker hendes ører og sørger for, at hendes næse bliver øm.. men det glæder mig selvfølgelig, når det opfattes sådan! Haha!! :) Selvfølgelig laver Skye også hundekram engang imellem og graver vildt rundt i buske eller tilbeder solen og har ikke tid til mig, men det skal hun jo også have lov til. Skye er grundlæggende en meget fin, lærenem pige. Jeg må altså desværre skuffe dig, for hemmeligheden er slet ingen hemmelighed! Som weimaraner er hun meget intelligent og lydig, når hun har tilstrækkelig tillid til personen og situationen. Men weimaranere er også kendt for deres stædighed, så det passer på en eller anden måde til mig! :)
Skye har været ved min side, siden hun var 8 uger gammel, og har allerede oplevet en del sammen med mig, fra flytningen til Tyskland og hele vejen til møllen og dens hvalpe. Hun følger mig på rideture og ville virkelig være med til alt sammen med mig, selv at rulle høballer! Hun har det store held, at hun på grund af arten af mit arbejde kan være hos mig hver dag. Sådan noget svejser selvfølgelig sammen, og jeg kunne ikke længere forestille mig min verden uden hende.
Grundlæggende oplever Skye, præcis som alle mine andre dyr, tilstrækkelig respekt, tillid og indrømmelser fra mig. Jeg er overbevist om, at det er et sundt grundlag for en venlig og åben dyrisk ledsager, der gerne følger med!
William Walker: Kære Steffi, smukkere kan man ikke afslutte et interview. Mange kærlige tak for din tid og de interessante indblik i dit arbejde. Hvis I vil vide mere om Steffis arbejde eller selv engang vil deltage i et kursus, så gå bare ind på Steffis hjemmeside (Science for Soundness) og følg hende på Instagram.
