I vores seneste indlæg “Hund på kontoret del 1” fortalte vi dig, hvad der egentlig skal til for at blive en ægte kontorhund. Hvis rammerne er på plads, som tilladelse fra chefen og allergifrie medarbejdere, kan stort set enhver firbenet ven blive en forbilledlig kontorhund. Også her gælder det - øvelse gør mester. Tålmodighed, overbærenhed og humor er lige så vigtige som målrettet træning og rutine. I livet er det jo trods alt ikke perfektionen, men kaosset, der skriver de smukkeste og sjoveste historier. Derfor fortæller vi dig i dag vores mest underholdende #wwmoments fra kontorhverdagen hos William Walker crew-hunden og erfarne kontorhund El Carlos.
Rådne æg i storrumskontoret
Inden El Carlos tiltrådte sit job som model- og kontorhund hos William Walker, blev den continental bulldog-hanhund allerede som 4 måneder gammel slæbt med af mig til kontoret hos en logistikvirksomhed i Hamborg. Jeg stod der for receptionen og en masse papirarbejde. Som det nu engang er med hvalpe, skal især fordøjelseskanalen hos unge hunde stadig udvikle sig en smule. Den dag i dag er det ikke helt klart, hvad det egentlig skyldtes. Var det måske spændingen eller alligevel den gulerod, som den flinke kollega ved bordet overfor havde givet ham? Og hvordan siger man det nu, pludselig lå der noget i luften. Efter cirka en time havde den friske luft i storrumskontoret forvandlet sig til en rugekasse, der lugtede af rådne æg, svovl og ble. El Carlos havde så slemme luftafgange eller, som dyrlægen ville udtrykke det, “flatulens”, at de 15 medarbejdere fra stueetagen måtte flyttes til andre kontor- og mødelokaler, indtil luften via gennemtræk og rumspray igen kunne bringes tilbage til sin for mennesker udholdelige udgangstilstand. Fru Schubert, bogholderen, sværger den dag i dag på, at lugten havde sat sig fast i tæppet og stadig kunne mærkes i mindst 5 dage. El Carlos fik resten af dagen “fri”, og jeg kunne heldigvis anbringe ham hos meget dyrekære og lugt-tolerante venner. Selvom der kortvarigt herskede tyk luft på kontoret, gav de søde kolleger snart den nye kontorhund en ny chance, og denne gang klappede alt som det skulle. I lang tid var der ingen slemme eller stinkende uheld mere.
Hvem sover her?
Men hvilken stræber ville El Carlos være, hvis det var blevet ved denne lille fadæse. Bulldogs er jo trods alt kendt for deres sjove væsen. Det varede faktisk halvandet år, før El Carlos gav os den næste historie at grine af. Han var stadig to gange om ugen aktiv som kontorhund i logistikbranchen, men bevægede sig efterhånden allerede som en professionel model foran William Walker-teamets kamera. Han var bestemt en travl ung hund. På speditionskontoret stod der et direktørskifte for, og den nye chef holdt ved sin udnævnelse en tale foran hele medarbejderstaben. El Carlos var efterhånden så afslappet, at han glat forsov talen - dybt og fast. Da taleren igen og igen gik i stå, undrede alle sig, og ingen forstod hans tøven. Efter han for tiende gang afbrød talen og kiggede rundt i lokalet, som om han ledte efter noget, sagde han til sidst: “Sig mig engang, hvor uhørt, hvem er det egentlig, der har sovet her hele tiden?” Først nu gik det op for medarbejderne, der efterhånden var blevet så vant til El Carlos, hvad han mente. Den unge hanhund lå under skrivebordet på ryggen og snorkede i en lydstyrke, som om han savede den halve regnskov om. Pinligt berørt og lidt rødmende forklarede jeg, at min hund har en meget dyb og høj søvn. El Carlos understregede min udtalelse med en høj smaskelyd og et strubet snork. Hele kontoret brød ud i rungende latter - den nye chef inklusive. Ud af denne lidt pinlige situation var der i sidste ende blevet en super isbryder, og stemningen var nu meget mere munter og afslappet. En halv time senere havde også jeg endelig fået min normale, mindre tomatrøde ansigtsfarve tilbage.
Har du også allerede oplevet sjove kontorhunde-historier? Fortæl os endelig om dem i kommentarerne.
Af Louisa Knoll
