Hvad betyder “hunderace” egentlig helt præcist?
En hunderace er en bestemt og genkendelig avl af en tamhund. Fédération Cynologique Internationale (FCI) har på nuværende tidspunkt registreret og dermed anerkendt omkring 370 forskellige hunderacer. Det kynologiske paraplyforbund inddeler hunderacerne i forskellige grupper og sektioner ud fra udseende og temperament. Der findes 10 FCI-grupper, blandt andet FCI-gruppe 1: hyrdehunde & drivhunde eller FCI-gruppe 3: terriere.
Hvilken hunderace passer til mig?
At sætte sig ind i de forskellige hunderacer er for os mennesker især afgørende, når vi gerne vil tage en firbenet ven ind i vores hjem. Hvilken hund passer til mig? Det er det altafgørende spørgsmål ved køb af hund. Det behøver ikke altid at handle om et racerent dyr, for også hos blandingshunde fra internatet giver de forskellige racekombinationer os et fingerpeg om, hvorvidt hunden f.eks. bliver meget stor eller muligvis har et jagtinstinkt. I sidste ende er det dog ikke kun racen og dens egenskaber, der afgør den firbenede vens udvikling og adfærd, men i lige så høj grad opdragelsen og socialiseringen. En hunderace er en bestemt og genkendelig avl af en tamhund. Fédération Cynologique Internationale (FCI) har på nuværende tidspunkt registreret og dermed anerkendt omkring 370 forskellige hunderacer. Det kynologiske paraplyforbund inddeler hunderacerne i forskellige grupper og sektioner ud fra udseende og temperament. Der findes 10 FCI-grupper, blandt andet FCI-gruppe 1: hyrdehunde & drivhunde eller FCI-gruppe 3: terriere.
Dobermann – en berygtet vagthund
Vægt: 32 - 45 kg
Skulderhøjde: 61 - 68 cm
Ø forventet levetid: 10 -13 år
Farver: sort, hvid, cognac, sortrød, rød/rust og sort, blåsort og rød
Klassifikation: FCI-gruppe 2 pinscher og schnauzer - molosser - schweiziske sennenhunde og andre racer, sektion 1 pinscher og schnauzer med arbejdsprøve
Den tyske dobermanns historie og oprindelse
Hunderacen dobermann fik sit navn fra sin første kendte opdrætter. Friedrich Louis Dobermann avlede i 1899 hunde af forskellige racer for at opnå den ideelle vagthund. Det formodes, at han krydsede forfædre til rottweileren, pinscheren og schæferhunden samt yderligere ikke nøjagtigt kendte racer med hinanden. Heraf opstod til sidst dobermannen, som vi kender den i dag. Dobermannen blev især i sin tidlige tid betragtet som særligt modig og årvågen og udviste i begyndelsen en udpræget aggressivitet. Netop derfor og på grund af sit hyrde- og jagtinstinkt blev dobermannen senere ofte brugt hos politiet. For at give udseendet ekstra skarphed blev dobermannens ører og hale desuden tidligere kuperet. FCI reagerede dog på denne lemlæstelse og forbød kupering af ører og hale hos racen.
Vi vil gøre opmærksom på, at dobermannen i Brandenburg er erklæret som listehund, og at ejere kun må påbegynde eller fortsætte hundehold med en negativattest, der klassificerer dobermannen som ikke farlig.
Bemærk torturavl: Vi vil desuden gøre opmærksom på, at dobermannen som race er berørt af torturavl. Derfor lider dobermänner ofte af en aggressiv hjertesygdom, kardiomyopati, hvor der kan opstå pludselig hjertedød. Denne forekommer desværre på grund af avl med syge forældredyr efterhånden hos hvert andet forældredyr. Derudover optræder Dancing Dobermann Disease og ledsygdomme som hofteledsdysplasi hyppigt. Læs mere om torturavl >
Dobermannens karakter og temperament
I dag er dobermannen langt mindre aggressiv end i sin tidlige tid. Enkelte egenskaber har den dog bevaret. Således er den stadig meget årvågen, og jagtinstinktet er også dybt forankret i dens gener. Selvom den i dag er roligere og mere afslappet end sine forfædre, har den stadig en lav til middel pirringstærskel. På trods af det kan racen sagtens egne sig som familiehund. For når dobermannen først er faldet til i sin familie og opdrages konsekvent, er den kælen og legesyg.
Takket være sin høje intelligens og lærevillighed lader den smukke firbenede ven sig godt træne og opdrage. Dobermannens opdragelse bør gives særligt stor opmærksomhed, da den på grund af sin rene størrelse og kraft er farligere end mindre hunde. Derfor bør man konsekvent gå i hundeskole fra hvalpealderen. Eventuelt er der også brug for individuelle træningstimer for indkaldelsens skyld på grund af jagtinstinktet. Det er vigtigt at lære sin dobermann godt at kende og også at analysere den i de mest forskellige situationer, helst med en træner. For på grund af dens lave pirringstærskel er det af største vigtighed for ejeren straks at genkende og reagere på iøjnefaldende adfærd hos sin egen firbenede ven. Dobermannen viser sig kærlig, hengiven, beskyttende og trofast over for sine kæreste mennesker.
Hold af den tyske dobermann
Dobermannen har brug for særligt meget aktivering. Både fysisk og mentalt. Ellers truer overspringshandlinger for at besejre kedsomheden, som desværre ofte også kan være af aggressiv eller hyperaktiv art. Derfor egner de mest forskellige former for hundesport sig særligt godt til racen. Er dobermannen tilstrækkeligt aktiveret, kan den også bo i en stor lejlighed, men der bør ikke være mange trapper at gå op ad. Naturligvis ville en lejlighed eller et hus med have være bedre for en dobermann, da den her også bedre kan udleve sin rolle som vagthund. Generelt bør man undgå lege med spring og opbremsende bevægelser, da dobermannen er disponeret for ledproblemer.
Fashion-tip/størrelsesanbefaling til dobermannen
Med en halsomkreds på i gennemsnit 50 til 55 cm anbefaler vi til dobermannen vores smarte halsbånd Charles, der farvemæssigt passer fremragende til pelsen, i størrelse XL, med tilhørende snor, posedispenser og godbidspose.
