Hvad er der dog galt? Man vil ikke tro det, men de findes virkelig: mennesker, der hader hunde så meget, at de rent faktisk vil dræbe eller pine vores elskede pelsnæser. Disse psykopater lægger giftlokkemad ud i håb om, at hunde opsporer den, æder den og går brutalt til grunde af den. Hvad får disse mennesker på den slags idéer, og hvordan kan vi beskytte vores pelsede skat mod deres rænkespil?
Forskellige typer af giftlokkemad
Når det gælder typen af giftlokkemad, er hundehadere kreative. De præparerer det tilsyneladende lækre stykke pølse, den lille frikadelle, kiksen eller andre fødevarer, der er interessante for vores trofaste firbenede venner, med skarpkantede genstande, f.eks. nåle, søm eller barberblade. Andre umennesker arbejder forskellige giftstoffe eller endda bedøvelsesmidler ind i de såkaldte godbidder. Deres dødbringende varer gemmer de så helst i parker og skove, men også i buske på gadehjørner midt i byen. For nogle kriminelle er selv det at lede efter et egnet gerningssted for besværligt. De smider deres gemenheder simpelthen midt på græsrabatten ved siden af fortovet.
Symptomer, der kan tyde på en forgiftning
Skulle din elskede pelsnæse have ædt en giftlokkemad, er paletten af mulige symptomer så bred, at du sandsynligvis ikke selv kan afgøre, hvilket toksin den har indtaget. Mange hunde reagerer først med træthed, apati, ligesom med kraftige rystelser eller mavekramper. Mange har en oppustet, hård mave, producerer mere spyt, hiver efter vejret, har blege slimhinder eller endda skum om munden. Yderligere symptomer: opkast, problemer med at synke, blod i opkastet eller blodig diarré. De fire farligste giftlokkemad, der kan forårsage disse lidelser, vil vi forklare dig nærmere i det følgende.
Forgiftning med rottegift eller thallium
Det tilbageholdende ved dette giftangreb er, at du næppe bemærker det, i hvert fald ikke lige i begyndelsen af forgiftningen. På den måde kan dyrebar tid til en eventuel redning af din skat gå tabt. I starten viser der sig som regel kun uanselige symptomer som f.eks. træthed. Din hund virker slap, har ingen lyst til at gå tur og lader tilsyneladende bare livet passere forbi sig. Kropstemperaturen er sænket, din skat æder og drikker ikke rigtig længere. Ofte først dage senere bliver de fatale følger af forgiftningen tydeligt synlige med blødninger på slimhinder og fra kropsåbningerne. Rottegiften nedbryder efterhånden de indre organer og forstyrrer blodets størkning, så din trofaste pelsnæse forbløder indvendigt.
Forgiftning med sneglekorn
Ikke mindre lumsk! Det farvede, oftest blå pulver tiltrækker hunde magisk med sin sødlige lugt. Og fordi denne sneglegift også smager sødligt, levner vores firbenede venner ikke noget tilbage af dette skæbnesvangre fund. Mens en lille dosis ofte slet ikke ville være livstruende for dem, slår en højere koncentration dem ihjel i løbet af 30 til 60 minutter. Typiske symptomer: kraftig hjertebanken, uro og muskelrystelser.
Forgiftning med bedøvelsesmiddel
En overdosis beroligende middel virker lige så hurtigt som sneglegift og viser sig allerede inden for kort tid. At din hund er blevet offer for dette lumske angreb, mærker du på, at den bliver ekstremt træt, knap kan holde sig på benene, vakler og til sidst mister bevidstheden.
Lokkemad med skarp genstand
Næsten umuligt at overgå i gemenhed og brutalitet! Til dette angreb spækker hundehadere fødevarer med spidse genstande, der flænser din trofaste vens spiserør, mave og tarm op og hurtigt fører til døden. Hvis du er heldig, hvis man overhovedet kan tale om held ved en sådan forgiftning, så kommer din hund til skade allerede under tygningen og spytter selv den fremmede genstand ud igen.
Hvad gør jeg, hvis min hund har ædt en giftlokkemad?
Hvis du tror, at din skat har opsporet noget farligt ved vejkanten, så lyder dit bud i det første sekund: bevar roen! Og i det andet: af sted til dyrlægen eller direkte til nærmeste dyreklinik! Og det helt med det samme. Hvert minut kan nu redde din skats liv. „Doktor selv“ er ingen god idé i et tilfælde med giftlokkemad, da man jo som regel ikke ved, hvad den firbenede har ædt. Førstehjælpsrådet om at få hunden til at kaste op kan f.eks. forværre situationen yderligere, hvis hunden har ædt noget ætsende eller skarpkantet. Kul binder ganske vist giftstoffer i kroppen, men at proppe 20 eller 30 tabletter i den røver kostbar tid. Surkål lægger sig i hundens mave som en kappe om skarpe genstande eller også giftige kerner. Men selv om surkålen sørger for at føre fremmedlegemet ud, heler den ingen mulige sår. Alligevel kan det betale sig at have kultabletter eller også surkål i forrådsskabet, så man i en nødsituation allerede kan handle med dyrlægen i telefonen. Hold øje med jeres firbenede ven, når I går tur, og hvis I lægger mærke til noget usædvanligt ved den, er et opkald til dyrlægen altid den rigtige beslutning, så I kan handle forebyggende og hurtigt!
Hvordan kan du beskytte din trofaste ven mod et angreb med giftlokkemad?
Egentlig hjælper kun én ting: træning. Lær din hund kun at tage imod føde fra dig og ellers – også selv om det dufter nok så lækkert – at forsmå det. Den gode nyhed: selv racer, der ville sælge madmor og madfar for en pølseende, kan lære at sige „nej“.
Har I allerede haft tilfælde af forgiftninger? Hvordan handlede I? Del gerne flere tips og hjælp i kommentarerne, så vi sammen kan gå imod ugerningsmændene og beskytte vores elskede hunde!
